05-06-2015

Ny cykel

Simon er blevet nøglebarn, ja, selvfølgelig ikke sådan et, som blev kendt, da vores børn var små, og hvor de blev udstyret med en gadedørsnøgle, så de selv kunne låse sig ind, når de kom fra skole. Nej. Simon har fået nøgle, fordi han har fået ny cykel. Med lås selvfølgelig. Og så skal nøglen opbevares, mens han er i børnehaven, for der cykler de nemlig. De voksne er så gode til at tage de store børn med på ture. Forleden havde de cyklet til en fødselsdag hele 6 km væk, og der havde de tre største og bedste drenge fået lov at cykle hele vejen selv, mens de voksne havde resten med i Kristianiacyklerne. Men altså Simon skal selv styre nøglen, som han har i lommen på sin anorak og besked om ikke at tage den op i løbet af dagen. Det går fint, indtil det så altså ikke gik så fint forleden. Netop den dag, hvor jeg skulle hente ham. Da vi stod udenfor - efter at have samlet madkasser og vandflaske og tjekket ud på computeren og sagt farvel og også lige kigget på forskellige legeredskaber, ja, så var nøglen altså ikke der i lommen, som den skulle være. Så måtte vi tænke, eller rettere, Simon måtte tænke, og han kunne så godt huske, hvornår han havde taget den op af lommen, det var da han skulle vise den til Benjamin. Hvor? Oppe ved edderkoppegyngen (der er sandkasse nedenunder). Nå, men op til stedet for at lede. Gustav hjalp os. Ingen nøgle... Og jo, så alligevel. Den er lige der, sagde Gustav, og sandelig om ikke den lå næsten begravet under sandet. Gustav fik øjeblikkelig titel af nøglefinder! Så kunne vi komme hjem på vores cykler. Men det er nok lidt svært at forestille sig, at det ikke kan ske en anden dag igen? Måske kan nøglen sættes fast med en elastik i den lomme? Eller man kunne få en anden lås uden nøgle?

Jeg skulle lige tage et billede af Simon med den nye cykel, hvor vi havde sat båthorn på - og så vil Simon altid lige have Sarah med på billedet også...