29-05-2015

Husketaskerne

Ude i gangen har jeg et par plastictasker stående med det ene formål at lægge ting i, som jeg skal huske at have med op til børnene, når jeg skal på besøg. I den røde, som er til Simons familie,  ligger der lige nu en lille Fjellræv, som Sarah glemte i weekenden, der ligger også hendes papegøje og en lille giraf. Desuden står vores skattekiste der, den skal med op til Simon, hvor den skal bruges til hans fødselsdag, skattejagt selvfølgelig. Og så ligger der en fødselsdagsbog, som Simons Mor skal have til gode ideer til festen, (og Simons Mors cardigan...).

Jeg synes, det er en god måde at huske tingene på, både børnenes efterladte ting, og så det jeg skal huske at have med.