29-05-2015

Mormor-Bedsteudflugt med børnebørnene

I går tog vi på tur, Malthe og Alberte og deres fætter Gustav sammen med os to bedster. Vi havde en udendørs plan, men de lovede jo regn, så vi valgte i stedet plan b, som hed Den blå Planet. Og hold da op et godt valg, det er så imponerende flot, der er oplevelser for både store og små. Vi nåede flere af deres "opvisningerne", fx dissekering af en blæksprutte, fodring af havodderne, og måling af deres boa, som børnene også fik lov til at ae! De to store drenge på 6 var meget opmærksomme og sugede til sig af oplysninger. Jeg tænker, at der er blevet fortalt og fortalt, når de er kommet hjem til deres voksne. Jeg kan huske et besøg i Danmarks Akvarium som barn, stod der foran nogle små glasbure og ledte efter den elektriske ål eller faldt i svime over de små søheste. Men det her er jo milevidt fra den oplevelse. De kæmpe kæmpe "akvarier" med store dyr, fx hammerhajer eller fuglefjeldet med søpapegøjer, som man kan følge både over og under vandet, eller de store bassiner, hvor vi kunne følge havoddderne. Og så har den voksne slet ikke nævnt arkitekturen derude, det er jo en oplevelse i sig selv. Virkelig en attraktion vi har der! 

På billedet er de tre børn vildt optaget af et af de store bassiner med blandt andet hammehajer.