25-05-2015

Vores små hjælpere

Simon og Sarah er på pinsebesøg. Og så har vi gode hjælpere ved hånden. Simon hjælper Morfar med alle hans projekter, der skal sættes ekstrabrætter i bådebroen, saves, som Simon også får lov til, og hamres. Simon bliver sat til at kende forskel på søm og skruer,  får endda et par med hjem i lommen, så han kan øve sig. Og Mormor skal have kaffe. Beder Sarah om at hente mælk. Det vil Sarah gerne, siger først mælk og prøver så at åbne for køleskabet. Skal lige have Mors hånd med, men tager så mælken frem og går over og giver den til Mormor. Stor pige, Mormors lille hjælper.

Om aftenen hygger vi os alle sammen nede ved stranden. Det er en fantastisk flot aften, hvor vi nyder den solnedgangen og roen og freden.