20-04-2012

Marie Marie Marolle

Mor finder en mariehøne i græsset, en lillebitte en af slagsen, med to små sorte pletter på dækvingerne. Men den har en meget tilpas størrelse til Malthe, så han kan nærstudere fænomenet mariehøne. Den kravler med bittesmå ben hen over hans hånd, prøver forsigtigt at åbne vingerne, men flyver ikke. Den styrter ned fra Malthes hånd, ned i græsset, men bliver straks hjulpet op igen. Denne gang på ryggen, men så kan man jo rigtig so de små ben på undersiden af dyret. Vi vender den igen, så den kan kravle videre. Til sidst, inden den får lov at leve sit liv videre nede i græsset, kommer Far til og lærer Malthe den gamle remse:

MARIE MARIE MAROLLE
FLYV OP TIL VORHERRE OG BED OM GODT VEJR I MORGEN