09-03-2015

Familiefest

Familiefest i weekenden, sølvbryllupsfest på Fyn. Og børnene havde også en fest, der var god plads til leg, så de behøvede ikke at sidde pænt stille ved bordet hele dagen (og hvilke børn kan i øvrigt det?). Lige her på billedet erder kommet en mega stor slikskål på bordet, og der er ingen voksne i nærheden til at blande sig! Og jeg benytter mig af lejligheden til at få taget et billede af børnene...Sarah har været forbi og taget en håndfuld slik, og det er Mor ikke helt enig i, så derfor står skålen her på et bord, hvor Sarah ikke kan nå op - og derfor er hun ikke med på billedet. Men ellers var der leg over hele linjen lige fra Sarah til de to store skolebørn. Og de store tog sig af de små, og endnu engang fik børnene en oplevelse af familien med grandfætre og -kusiner.