24-02-2015

Tandløs

Her er en lille historie, som vi kun har oplevet via SMS og billeder, men ikke desto mindre en vigtig historie for drengen! Malthe havde længe en rokketand, så en mere, de to midterste tænder i undermunden. Det var sejt, sådan havde de andre i børnehaven det jo også ( og de er jo lige på vej til at blive skolebørn, skal starte i minisfoen her i næste uge). Så røg først den ene tand og senere den anden også. Og så måtte tandfeen på overarbejde. Malthe har tegnet tandfeen komme med en flot rund tyver pr. tand, men så kunne det jo hurtigt blive en indbringende forretning, så tandfeen i Malthes område er lidt mere beskeden. Og nedenunder rokketænderne titter de nye tænder frem, det er et gådefuldt kapitel af børnenes liv, dette tandskift! 

Jeg låner lige billedet af Malthe, hvor han stolt viser hullet i tandrækken frem.