01-01-2015

Den gik hurtigt over, den jul

Den gik hurtigt over, den jul! sagde Simon i går aftes, da vi havde sat os til bords og skålede og ønskede godt nytår! Han uddybede ikke, hvad han mente, men var tydeligt nok helt med på, at nu var julen slut, og det var nytår i stedet. 

Jeg ved ikke, om julen gik hurtigt over, men i hvert fald har vi haft mange gode juledage, både i december og i selve juleugen. Besøg af alle i familien (næsten i hvert fald) på forskellige dage og i forskellige sammenhænge. 

Jeg vil gerne sige tak til jer alle for godt samvær i denne tid! Det var bare været så dejligt at være sammen med små og store! Og også alle de fine gaver og juleting, vi har fået.

Og så gælder det januarfødselsdagene!