18-11-2014

Se hvad jeg har fået!

I forrige uge var børnene samlede til en fætter-kusinedag hos Simon og Sarah, det var i hvert fald den forklaring, jeg fik. Og det glæder mig altid, når nogen af børnene kan finde ud af at lave noget sammen. Men de havde da hemmeligheder for, havde de! De lavede nemlig en pakkekalender til mig, og i lørdags, da de alle sammen var her, fik jeg den - med meget strenge formaninger om ikke at mærke på pakkerne, og da slet ikke at åbne før tid (de kender mit forhold til pakker!). Så nu må jeg bare væbne mig med tålmodighed, hvor mange dage er der nu til den 1.? 13 dage? Hm, måske jeg bare lige kunne mærke med spidsen af en finger...