19-10-2014

Stolt med stolt på

Vores unge gæster er kørt for længe siden, men mens jeg går og rydder op, vender jeg som sædvanlig mange af de ting, de har sagt og gjort, mens de var her.

Malthes Mor fortæller:

Hun har været til "skole-hjem-samtale" i Malthes børnehave, og Malthes pædagoger har rost drengen - for mange ting, men bla fordi han er omsorgsfuld og hjælpsom overfor de andre børn. Det er da dejligt at høre.

Men så i eftermiddag, da jeg får tænkt rigtigt over det, kommer det: vi har altid været enormt tilfredse og stolte af vores børns sociale indstilling, de har rummet de mange forskellige og specielle børn, som de har gået i skole med. Så ikke noget at sige til, at Malthes Mor også er glad og stolt. Men, og nu kommer det, jeg er da vildt stolt over, at MIT BARN er stolt over, at HENDES BARN er blevet rost for netop egenskaber som omsorg og hjælpsomhed. Så kan man da kun være glad og stolt som Mor og Bedstemor, ikke?