28-09-2014

En god historie, fortsat.

Malthe og Alberte er med en tur på Fejø, og da vi har spist de medbragte madpakker sammen med "arbejderne", tager vi på opdagelse. Vi skal ud og undersøge det der med bamser, der bor i de gamle træer. Først kører vi langsomt forbi alle træerne, og jo, det ser ud til at der gemmer sig noget nede i de hule træer. Vi står ud af bilen og går turen, så børnene kan undersøge hvert enkelt træ. Og tænk sig, i de fleste af træerne sidder der bamser og titter ud på os. Nogen af dem gemmer sig rigtig godt, så vi skal se godt efter for at finde dem. Malthe og Alberte får mit lille kamera og får lov til at skiftes til at fotografere bamserne. Og langsomt gror historier om bamserne frem. Og navne til bamserne dukker også op. Malthe går turen en sidste gang og giver alle bamserne et fint navn, meget kreative påhit. 

Næste gang børnene kommer, kan vi måske lave nogle sider med billeder af bamserne og de historier, der hører til. 

Og vores historier kan jo være lige så gode som andres historier, for ingen kender vist de helt rigtige historier?