28-09-2014

Weekendbesøg

De store har arbejdet med brænde, og de små har sammen med Mormor sørget for forplejningen og den livsbekræftende adspredelse. Det ER jo efterår, så vi har lavet kastanjedyr og samlet valnødder og kigget på stjernehimlen i mørket og været på Fejø med nybagt kage til "arbejderne". Og på Fejø fik vi tid til at opsøge de der bamser, som bor i træer, men det er en helt anden historie. 

Vi har heldigvis set børnene jævnligt hen over sommeren, men pludselig så de så store ud, Alberte med rottehaler og fin nederdel ( og i øvrigt en lille dame med meget selvstændige meninger) og Malthe i sin "motorcykeljakke" - dog uden rygmærker (og i øvrigt en tænksom lille herre, som kan regne og gøre rede for forskellige naturfænomener). Dejlige unger begge to... Og så er det da vist en typisk Mormor-replik, den der med "Nej, hvor er I altså blevet store!"