30-08-2014

Børnebørn på besøg

Så er Malthe og Alberte her igen, og selvfølgelig har Morfar og børnene gang i yndlingsbeskæftigelsen, nemlig fiskeriet. Her er fangsten aborrer, torsk og fladfisk. Senere er Alberte med ude efter ål, så der i alt bliver fire forskellige slags fisk at lave regnestykker* med. Vi har fået lidt regn, men alligevel blev det endnu en dejlig (sen)sommerweekend med børnene. 

* Det med regnestykker er selvfølgelig, fordi Malthe er nået til at regne, og Morfar hjælper til med nogle fif, som han har brugt, når han skulle lære småunger i skolen at regne. Men Malthe har god forståelse for relationer som flere og færre og større og mindre. Det er spændende at regne! Og i øjeblikket bliver børnene hjulpet godt på vej af Hr. Skæg i fjernsynet. For et par uger siden startede hans nye serie med Skæg med matematik, og det er simpelthen matematik til småbørn, bare så godt lavet! De kan ses på IPaden, hvis man misser dem på tv.