26-08-2014

Katharina fylder 8 år

Det er lørdag, og vi skal alle sammen til fødselsdag hos Katharina (nå, nej, der er nogen, som er taget på ferie, men ellers). Katharinas familie har lavet det så flot med et stort bord med flag, boller og  flotte kager og kakao og kaffe. Alt det blå på kagerne er ligesom i filmen Frost! Katharina puster alle lysene i lagkagen ud, og bagefter skal hun pakke sine gaver op. Og det er nogle fine ting, hun får, hun bliver meget glad for alle gaverne!

Alle børnene leger med balloner, heldigvis er der god plads, så de må gerne lege. Men vi går også tur i parken; det regner lidt, men så kommer der to flotte regnbuer på himlen.

Det var en dejlig fødselsdag, Katharina!