22-06-2014

På ferie

Det ene hold børnebørn er på sommerferie. De har pakket bilen med alt, hvad de behøver til et par ugers sommerferie længere sydpå, hvor solen bager og vandet er varmt. Jeg var ikke hjemme og vinke farvel, da de kørte, men havde pakket en feriepakke til børnene til bagsædet. Undervejs i deres feriefravær hører jeg nok lidt fra dem og får lidt at vide om, hvad de oplever, mens de er væk. Fx i går, hvor Malthe havde klatret højt op på en klatrevæg sammen med Mor. 

Da jeg var barn, tog mine forældre også mig og min lillebror med på ferie, faktisk hele tre uger hver sommer. Når vi havde forlagt Femø, hvor vi havde besøgt min Mors Moster Johanne, ja så var vi os selv i de næste uger, forstået på den måde, at vi ikke bare lige kunne sende en hurtig SMS med dagens oplevelser. Vi KUNNE ringe hjem til Fejø til min Mormor og Morfar, men det krævede en telefonboks med opkald via den lokale central, ja sommetider måtte man ind til den lokale telefonistinde og få hende til at lave et opkald. Så det gjorde vi jo ikke, der skulle kun ringes hjem, hvis det var absolut nødvendigt. Jeg kan huske, at når vi lå i køjerne om aftenen, lyttede vi til transistorradioen, som af og til hørte politiefterlysninger af nogle mennesker, som familien ikke vidste, hvor var på ferie. Sådan var det også med os, hjemme på Fejø vidste de jo ikke om vi var i Svendborg, på Als eller ved Fyns Hoved. Så hvis de skulle have fat i os, var der kun den mulighed med politiefterlysninger. Men vi sendte også et postkort hjem i løbet af ferien. Her fortalte vi selvfølgelig, hvor vi var, men de kom jo noget forsinket frem, så når de læste dem hjemme på Fejø, så var vi et helt andet sted. 

Når vi så kom hjem til Fejø efter vores ugers sejltur rundt i Danmark, så blev der fortalt om vores oplevelser. Også her en forskel fra nu, idet eventuelle billeder jo først blev fremkaldt senere og ikke kunne vises frem på computeren med det samme.