10-05-2014

Strikse regler i Mormors køkken

 

Der er en skuffe, man må åbne og andre, der ikke er børneskuffer. Det ved de tre store godt, og de er tidligt blevet vænnet til, at det er sådan (også for at de ikke skal komme til skade!). Børneskuffen er fyldt med plasticskåle, tragte o. lign. så der sker ikke noget ved at få det hele hevet ud på gulvet og leget med. Men det er lidt anderledes med Sarah, sikkert fordi hun er den mindste, hun får lov til lidt mere. Se bare her, hvor god hun er til at splitte en lille påskekurv ad. Men hun kan også sagtens finde ud af at tage skåle op fra skuffen, røre rundt i dem med skeerne og give smagsprøver til Mormor, når jeg beder om lidt af den "gode mad", hun har lavet.