20-03-2014

Skuffeslik

Alberte har den sødeste måde at indsmigre sig på, når der er noget, hun gerne vil opnå. Hun kravler op ved siden af Morfar og spørger: "Skal vi ikke ha en skuffeslik?"

Og hvad er nu det for noget? Skuffeslik? Er der noget, der hedder sådan? Det er i hvert fald det, det er blevet til i Albertes hoved. For vi har jo altid haft en slikskuffe, den øverste skuffe i kommoden ude i gangen, hvor der står en plasticbøtte med slik i. Det gjorde der også, da småungernes forældre var børn, og de var vænnet til, at de fik hvert et lille stykke slik, når de havde spist eller skulle sove til middag eller på anden måde havde gjort sig fortjent. Og vi var selvfølgelig ikke så naive, at vi ikke vidste, at skuffen sommetider fristede børnene over evne... (Men at det også lærte dem, hvad dårlig samvittighed var...).

Men altså småungerne har vi også fået vænnet til, at slikskuffen åbner sig engang imellem, når Morfar beslutter sig til, at det er nu. Og herefterdags tror jeg, at der er kommet et nyt ord ind i vores hverdag, vi skal nemlig have en skuffeslik.

PS:Albere fik selvfølglig en skuffeslik den dag også!