16-03-2014

Morfar fortæller

Morfar og Mormor fejrer fødselsdag og det bliver samtidig en fætter-kusine-weekend med leg og sjov for alle pengene. Morfar får en fin gave, en filetkniv til at ordne fisk med, Det er absolut ikke legetøj, hverken for store eller små, men Morfar kan ikke dy sig for at fortælle en drabelig historie om, hvordan sådan en kniv kan skære både næse og ører af, hvis man ikke behandler den ordentligt. Og se så børnenes udtryk, jeg nåede lige at knipse dem, da de reagerede på den vilde historie. Hm, Morfar, hvor længe endnu tror du, du kan binde børnene den slags historier på ærmerne?