07-02-2014

Morfar har fødselsdag

Det er Morfars fødselsdag, og som sædvanlig fejrer han dagen langt borte fra familie og venner derhjemme. Men Simon har været forudseende og har sendt en gave med Mormor, så Morfar har noget på sit gavebord om morgenen. Og prøv lige at se, hvad Simon har kreeret til Morfar, det er selvfølgelig de to fiskere, der står med hinanden i hånden og begge har en (gul) fiskesnøre i vandet. Ved siden af tegningen har Simon forsøgt sig med at skrive Morfar, men det er vist lidt svært endnu. Nu hænger den fine tegning over vores spisebord.  Dagen gav også Morfar en del opringninger og smser, og til slut en fødselsdagssang, som egentlig skulle have været leveret via Skype, men det blev på mobilen, så Morfar måtte forestille sig Alberte og Malthe synge for fuld hals! Det har været en god fødselsdag for Morfar!