01-03-2012

Mormordage

 

Mormordage. Eller farmordage eller bedstedage, det er ikke bedstemortitlen, der er vigtig, men selve konceptet: ”I dag skal vi to, bedstemor og barnebarn, tilbringe noget tid sammen, bare os to alene”. Men begrebet findes jo mange steder, sidst set i Sif Orellanas ”Spilopper og stjerneskud”, hvor der er et helt kapitel om Mormordage.

Vores ældste barnebarns farmor erklærede allerede, da drengen var helt nyfødt, at hun ville altså besøge ham en gang om måneden for rigtig at lære ham at kende. Og det har så udviklet sig til, at også vi andre prøver at få lagt sådan nogle Mormordage med børnebørnene. Og det er bare sådan en god ide – BÅDE for barnet OG for bedstemoren (og det ville det da sikkert også være for bedstefædrene).

I går var sådan en dag. Det var længe siden, jeg havde set og været sammen med de små (vores egen ”skyld”, vi var jo taget væk på ferie det meste af februar).  På forhånd havde jeg ikke lagt nogen specielle planer, blot overvejet lidt, hvad vi kunne lave. Men for mig er det jo også en god mormordag bare at være sammen med de små til morgenmad og til bad og til bleskift og til afhentning i vuggestuen og til læsning af bøger og til ….

Lillesøster var syg denne dag, så hun måtte blive hjemme hos mor. Og det gode i sådan en dag er jo også, at det bare er ”os to”, så planen blev, at Malthe og jeg skulle på Louisiana. Vi går selv meget på museum, når vi har lejlighed til det, så hvorfor ikke prøve, om det var noget for Malthe, selvom han kun er tre år. Og det var det! Der var udstilling af Andreas Gurskys fantastiske fotokunstværker, rene ”FindHolger-billeder” for drengen og ren fryd for den voksne også. Desuden var vi vældig optaget af alle de flotte skulpturer rundt om på museet. Som treårig ser man jo på sådanne kunstværker helt uden de forbehold, som kommer ind over senere i livet, så de umiddelbare reaktioner er bare så sjove at høre på. ”Tænk damen har navlen siddende helt oppe mellem brysterne!” Vi nåede også en tur i Børnehuset, hvor Malthe fik malet en lille akvarel til sin Mor.

Vi havde madpakker med, og da det var det flotteste ”solvejr”, nød vi figen- og ostemadderne udenfor, mens vi snakkede om alt det, vi havde oplevet.

Jeg tror, Malthe havde oplevet og sanset 100% i den tid, vi var der, så vi var kun lige startet fra parkeringspladsen, før han tog sig en middagslur på bagsædet.

En rigtig god Mormordag.

Og i næste uge er det Simons tur!