09-12-2013

Shanes og vores fantasiverden

Hvor er han fantastisk, ham Shane fra tv, som ved hjælp af tilsyneladende ingenting og et par køkkenruller og en limpistol kan skabe de mest fantasifulde verdener og historier. Da Malthe og Alberte var på besøg, så vi Shane skabe et isslot af sukkerknalder, det var da det flotteste sukkerknaldsbyggeri, jeg har set. Men udsendelsen var kun lige slut, da Malthe gik i gang med sin egen version af et issloteventyr. Ved hjælp af nogle skuffer fra dukketøjskommoden, vaskeklude som blev rullet til tårne og så den lille flok af stofnisser, som vi havde hentet ned fra loftet om eftermiddagen fik Malthe skabt sin helt egen historie. Den indebar også et juletræ som blev hentet på slæde (bunden af en tændstikæske ) i skoven, det var den minienebærplante, som ellers flankerede julekrybben, der måtte holde for. Bagefter hjalp vi hinanden med at genfortælle hele historien, som Malthe tegnede, og jeg skrev ned. Se det er rigtig leg. Hurra for fantasien!