13-11-2013

Drenge og piger

Jeg har været vidne til en mindre revolution - helt uden at være opmærksom på det. Men i aften gjorde Aftenshowet på DR1 mig opmærksom på det: BRs legetøjskatalog er nyskabende i år, det er kønsneutralt! Drenge leger med pigernes legetøj, køkken og hårtørrere, og piger leger med drengenes legetøj, biler og våben. Jamen det har jeg da overhovedet ikke lagt mærke til! Det er da kun en naturlig ting for mig, noget jeg altså overhovedet ikke har registreret. Jeg har haft kataloget med til de små, som jo bor i familier med nej- tak-til-reklameskilte på døren. Og børnene har hygget sig med at kigge på legetøj - og fantasere sig til julegaverne. Men jeg hørte heller ikke nogen af dem undre sig over de "nye" kønsroller. 

Men BR ville være rigtig nyskabende, hvis de brugte deres indflydelse over for fabrikanterne, for hvis man fx skal købe et løbehjul til et mindre barn, så kan man vælge et Hello Kitty eller et Cars,  hvor neutralt er det lige?