10-11-2013

Mor og Far skal til fest

Mor og Far tager det fine tøj på, Mor har en flot, rød kjole på, og Far har både hvid skjorte og slips. Mor og Far skal til bryllup, og Simon og Sarah skal passes af Mormor og Morfar. "Hvad vil I have at spise i aften?" spørger Mor. "Noget børnene kan lide" er Mormors forslag. Og hvad er så mere nærliggende end at stege nogle af de fiskefileter, som vi selv har haft med til familiens fryser. Og det er absolut umagen værd, det er en fryd at se Simon gå til fiskefileterne, og ind imellem bidderne kigger han veltilfreds på Morfar og siger: " Det smager megagodt!" Sarah kan ikke sige det på den måde endnu, men hun guffer fisken i sig. 

Hvordan det  ellers gik med at passe børnene? Rigtig fint, vi stiller gerne op igen næste gang, der er bryllup i vennekredsen!