29-10-2013

Postkort fra Simon

Simon har været på efterårsferie. Selvfølgelig sammen med Mor og Far og lillesøster. De har været en uge ved Vesterhavet og haft det rigtig hyggeligt. Og nu har vi fået postkort fra Simon. Han har selv valgt det, har hans Mor fortalt. Og det er valgt med omhu - det skulle nemlig handle om hvordan man fanger fisk derovre ved det store hav, sådan at Morfar kunne sammenligne lidt med fiskeriet her på Noret. Derovre havde Simon jo set både fiskerkuttere og put-and-takefiskeri, så der var oplevelser nok at fortælle om. Men den sødeste historie nåede os via SMS, da vi selv sejlede rundt i Middelhavet: Simons Mor fortæller: De får friske fiskefileter fra Vesterhavet, og Simon smager på det. Så siger den lille fyr: "Mig kan godt lide Morfars fisk. Det her smager ikke så godt."

Så må Morfar hellere se at få fanget nogle flere fisk, ikke!