25-01-2012

Historien om OS

”Historien om OS begynder dengang, Far og jeg fik øje på hinanden på seminariet”

Sådan har jeg altid fortalt vores historie, men det er nok ikke helt sandt, der var nemlig en Mormor ind over først. Og den historie har min mand til gengæld fortalt mange gange, men den kan nok tåle at blive hørt en gang mere.

Det var i sommeren -69, stedet er ”havnen på Fejø”, sådan sagde vi mest, men den hedder også Dybvig, og der boede min Mormor og Morfar. Min Mormor var på havnen, kunne godt lide at gå tur rundt derude, der var altid nogen at snakke med, og denne dag var det et ungt menneske, som hun godt vidste, hvem var, men det var egentlig hans forældre, som hun bedst kendte. Men min Mormor gav sig i snak med den unge mand, hvordan skal man ellers få noget at vide? Hvad han skulle lave, nu da han var færdig på HF? Han skulle da på seminariet i Vordingborg! Og det gav da så min Mormor en anledning til at fortælle om sit barnebarn, som også skulle starte på seminariet i august, tænk et sammentræf! Og så fik den ellers ikke for lidt med at skamrose denne unge pige over for den unge mand (er der nogen der hvisker ”kirsten giftekniv”?) Og hun huskede også at fortælle om det røde hår, så det ville være let for den unge mand at kende pigen i vrimlen af alle de nye studerende.

Og da studieåret begyndte, kunne den unge mand fra Fejø så se sig om, der var ganske rigtigt en rødhåret pige, men hende var han absolut ikke interesseret i. Projektet blev opgivet.

Men så var der lige den der sejlklub på seminariet, hvor den unge mand havde været medlem et par år. Den klub blev den unge pige også meldt ind i – og så fik de øje på hinanden. Eller som ”den unge mand” kan lide at fortælle historien, han fik øje på hende, han var jo også godt præpareret fra en vis Mormor på Fejø. Resten af historien er, nå ja, historie…. Men det var altså en meget foretagsom Mormor, som lige skubbede lidt på udviklingen.