27-12-2012

Bollesprøjten

Mine børns Mormor var ung før krigen, altså 2. verdenskrig, hun kom i huset fra skole af og lærte almindelig husholdning. Alt kunne man lave i et almindeligt køkken. selvfølgelig den daglige madlavning, men også alt det ekstra, der hører højtiderne til, og selvfølgelig henkogning og syltning osv- Da vi tømte hendes hus efter hendes død, stod der i de bagerste hjørner af skabene stadig køkkenredskaber, som havde været brugt i hendes unge år, blandt andet bollesprøjten. Og idet man står der med den lange historie i hænderne, så nænner man ikke at smide det væk, meget sentimentalt. Bollesprøjten hedder sådan, fordi den blev brugt, når de skulle lave melboller til suppe, dejen blev fyldt i sprøjten, pressen sat i, og så blev den støttet på maven og styret med venstre hånd, mens man med højre i rask tempo skar boller af i passende størrelse, som plumpede ned i suppen. Jeg kan se både min Mor og min Mormor for mig, mens de har gang i denne kunst. Jeg har aldrig prøvet det, de dybfrosne fra supermarkedet er gode nok til os.

Men så her i juleferien begynder Anne at fortælle om en af hendes mødregruppeveninder, som har været på loppemarked og købt sådan en smart tingest, og hun skulle ikke forklare ret meget, før jeg vidste at det var en bollesprøjte, veninden havde købt. Den blev brugt til at lave vanillekranse med, smart!

Så jeg strøg i kælderen, og inde bagerst på en af mine hylder fandt jeg Mormors bollesprøjte, som Anne straks fik overdraget, tænk et vidunder! Der er forskellige små plader med udskæringer, som altså kan bruges til melboller eller vanillekranse. Og Anne, der er så dygtig til og glad for at bage og alle de sidste år har forsynet os med småkager til jul, ligesom hendes Mormor gjorde før hende, skal nok få glæde af den gamle bollesprøjte..