04-11-2012

Morfars frimærker

Dette er ikke en Mormorhistorie - men helt udpræget en historie om min Morfar. Og hans store passion, nemlig frimærker. Han samlede på frimærker, og ikke bare sådan lidt småtteri med at "hov et flot mærke på det brev, må jeg ikke lige få det", nej han havde album fulde af hele serier af gamle mærker. Jeg kan huske, at der i et album manglede en rød to-øre fra et årstal først i århundredet (sidste, altså), og hvis han kunne få fat i det, så ville samlingen være komplet - og mange penge værd. Han har sikkert grundlagt sin samling også med henblik på investering... Han opkøbte bestemte mærker hos frimærkehandlere i Nakskov og Nykøbing, når han manglede noget. Men "hverdagsfrimærkerne" måtte heller ikke gå til spilde, alle mærker blev klippet (altså ikke revet) af brevene, samlet sammen, og så en dag, når han havde tid, blev de alle dampet af og lagt til tørre - og gemt, selvom han havde de frimærker i forvejen. Når min Mormor sendte breve til os i Nykøbing, skulle vi altid være meget opmærksomme på at få klippet frimærkerne af, for Morfar skulle have dem tilbage, ofte satte han mærker på, der skulle stemples, for så var de mere værd end de ustemplede. 

Morfar lærte os børn at interessere os for frimærker, vi fik disse almindelige frimærker til at øve os på, Min ældste fætter gik meget op i det og havde også album, hvor han fik frimærker af min Morfar til at sætte ind, altså nogle mere sjældne end dem vi andre "legede" med, nej, min Morfar kaldte det ikke at lege, for ham var det skam alvor. Ark med små lommer, lup, pincet havde vi, udstyret skulle være i orden. Og frimærker skulle ikke klistres ind, de blev sat fast med et lille klæbeark på bagsiden, så det ikke gik ud over hverken selve frimærket eller takkerne, som var så vigtige. Hvad mon han ville sige til de nye klistermærkefrimærker? Og mon man kan dampe dem af og samle på dem?

Min Morfar samlede også på JULEMÆRKER og havde en komplet samling af alle udgivne julemærker lige fra det første fra 1904, og hvis vi kunne få lov at kigge i det album, så var lykken gjort, men igen, det var en alvorlig sag, så man fik ikke bare sådan lige det album frem og sidde og bladre i for sjovs skyld. Der var så mange historier i julemærkerne, som min Morfar vidste at fortælle os om, bl. a. julemærkerne fra krigen.

Jeg går stadig meget op i frimærker, abonnerer på nyudgivelser, som bliver sat i et album, som nu er en billedbog over dansk kultur gennem efterhånden mange år. Jeg følger altid med, når der kommer nye mærker, og jeg går som regel også meget op i at sætte ordentlige mærker på de breve, jeg sender. Når vi i Danmark har så mange flotte frimærker, hvorfor i alverden skal vi så sætte kedelige Margrether eller endnu værre, grimme frimærker på vores breve? Jeg holder også fast i, at julebrevene skal være forsynede med julemærker hvert år. Jeg synes, det er en rigtig god ide med de nye sms-service til at frankere breve, men der er ikke meget frimærkespræl i en talkode i øverste højre hjørne på brevet, vel?

Jeg er helt sikker på, at min interesse for frimærkerne blev grundlagt af min Morfar der ved deres spisebord fyldt med album og frimærker for mange år siden.