30-09-2012

En ahaoplevelse

Jeg har skrevet en "Mormorhistorie" om barneglæden ved at lege med Mormors knapæske. Og i dag fik jeg en ahaoplevelse af, hvorfor den knapæske overhovedet kom i brug som legetøj:

Simon sidder stille inde i voes stue, pludselig kan jeg fornemme, at han er begyndt at udforske den syæske, som jeg har stående fremme, fordi jeg er i gang med noget sytøj. Men i æsken er der masser af nåle og sakse og andre ting, som ikke egner sig til at blive udforsket af en 2-årig. Så jeg går ind til ham og prøver af aflede hans interesse, siger at han gerne må kigge på knapæsken, som ligger nede i den store syæske. Den får han frem og går glad i gang med at udforske de mange fine knapper. Jeg sætter mig atter ud til morgenkaffen i køkkenet - og så slår det mig: nøjagtig sådan er det begyndt med min leg med min Mormors knapæske, hun har siddet og syet, sandsynligvis repareret et eller andet, og jeg har villet kigge i hendes syæske (med fingrene, altså), og så har hun også givet mig knapæsken i stedet for for at aflede min opmærksomhed fra alle sysagerne, som jeg kunne komme til skade med.

Der er nogen gange ikke så langt imellem os eller i al fald imellem oplevelserne...