22-02-2018

"Nede på havnen"

Havnen for min Far og Mor i deres voksenliv i Nykøbing var bådehavnen med Vikingebroen. Her lå nemlig deres sejlbåd, i deres helt unge dage Rosalil, som min Far selv havde bygget som ung mand med god hjælp fra min Farfar, og senere familieskibet Simona, som dannede rammen om vores somre hele min og min Brors barndom og helt til skibet blev solgt efter min Fars død. Når mine forældre skulle på havnen, cyklede de. Det tog vel en 10 minutters tid, og hvis der var gods med enten ned til båden eller hjem derfra havde min Far en lille trailer, hjemmelavet med et par cykelhjul på siderne, og her læssede han alt på, selv de store hynder til køjerne kunne fragtes frem og tilbage på denne måde. 

Men tilbage til havnen. Her lå sejlbådene og enkelte motorbåde side om side ud af bådebroen. Og her udspiledes det fællesskab, som denne sejlertilværelse gav. Ud af broen var der fordelt bænke, hvor man kunne tage en snak med de andre på broen. Dengang vi var børn brugte folk deres både til weekendture, selv dengang da lørdag var arbejdsdag om man først kunne komme af sted over middag. Af sted skulle man, en tur til Guldborg (dårligt vejr) eller Fejø eller Femø eller Nysted eller Gedser. Og når man så kom hjem søndag hen under aften, gik snakken igen mellem de sejlerne. Havnen var også rammen om fester og andre arrangementer, fordi der var bygget et klubhus, som sejlerne havde adgang til. Det fungerede det meste af året, men om vinteren blev fx foredrag flyttet til GP-pavillonen inde i bunden af havnen, som var mere "husagtigt". 

 Om foråret inden bådene kom i vandet, var havnen også samlingsplads for skolerne, idet alle både var sat på land ved bådebyggeriet. Og når solen begyndte at blive lidt lun, så skulle bådene gøres i stand, pressingerne tages af og så skulle der renses og slibes og lakeres og males. Og snakkes med de andre sejlere. 

At turene til havnen betød meget for min Far, har vi et godt bevis på, idet han selv da han var for syg i lungerne til at komme ud at sejle, fik en elektrisk knallert,, så kunne han stadig køre en tur på havnen og få sig en snak med hvem der nu havde tid den dag.