28-09-2012

Souvenirs

Under oprydning i gemmerne fandt jeg denne gamle konkylie, med sirlige små guldbogstaver står der skrevet "Kongebrohavnen" på siden af den. Ikke at de har sådan nogle på det sted i Lillebælt, nej forklaringen er en helt anden.

Da vi var børn i halvtedserne og tresserne sejlede vi hver sommer tre uger på ferie sammen med vores Far og Mor i vores sejlbåd. Disse ture bestod af faste indslag, det ene var at vi på udturen skulle besøge Moster Johanne på Femø , og de sidste dage af ferien skulle tilbringes på Fejø hos min Mormor og Morfar. Dengang havde vi jo hverken mobil eller skype eller andet kommunikation, som vi kunne benytte hver dag, så kontakten til Fejø bestod i ferieperioden som regel kun af et postkort eller to, som vi sendte hjem til dem, og undtagelsesvis af en telefonsamtale fra en boks, som min Mor stod for. Men ellers havde vi ikke kontakt til dem. Jeg kan huske, at mine forældre sommetider snakkede om, hvordan det kunne lade sig gøre at få fat på os, hvis de derhjemme på Fejø (eller i Nykøbing) havde brug for det, og så var det noget med politi. Vi hørte af og til i radioen en efterlysning fra politiet af en familie, som "var ude at sejle eller på camping vist nok i Jylland eller på Fyn". Det var lidt mærkeligt at være afskåret fra kontakt, men til hverdag havde vi jo heller ikke daglig kontakt.

På et tidspunkt i ferien skulle vi købe en gave til min Mormor, den havde ofte karakter af noget "souvenir", et eller andet med "Hilsen fra" skrevet på figuren. Ved Kongebrohavnen købte vi det ene år denne flotte konkylie, den var meget eksotisk og stammede jo helt klart ikke fra Lillebælt, men alligevel faldt valget på den. Jeg husker ikke, da vi gav min Mormor den, men resten af hendes tid havde den sin faste plads på et lille bord ved siden af hendes stol. Og da oldebørnene kom til, lå den der stadig, og det har været her, at vores yngstebarn har forelsket sig i den, i al fald fik ham den med fra huset, da vi ryddede det.

Andre gange havde vi købt små mokkakopper med hjem til min Mormor, hun samlede nemlig på disse små kopper, jeg kan dog ikke huske, at hun nogensinde brugte dem, de stod bare til pynt. Hvis vi havde været i Tyskland, hvilket faktisk skete en del gange, så kunne man dengang købe toldfrie varer på vej ud igen, fx fra Sleien. Så havde vi gerne en flaske snaps med til min Morfar, men ofte havde vi meget sjov af netop det, fordi min Morfar var toldopsynsmand, og han kunne faktisk kontrollere vores last for at se, om vi havde smuglervarer.

Skikken med at sende postkort hjem fra ferier holder vi stadig fast i, og indtil for nylig havde vi også smågaver med hjem til hinanden fra feriestederne, men nu er det mest småbørnene, som får en sjov lille gave efter en ferie, og altså ikke noget med "Hilsen fra..."