26-08-2012

Stegte ål

I aften har vi fået stegte ål til aftensmad, og det er absolut en af vores favoritspiser. Og det er noget vi begge er vokset op med som børn.

Jeg fik stegte ål hos min Mormor og Morfar på Fejø.

Det var også dengang et festmåltid, som altid begyndte med at vi skulle skaffe nogle ål. Da jeg var barn, fiskede min Morfar ikke så meget mere, så turen gik i stedet hen på havnen, til Fiske-Christians hus, hvor min Mormor og jeg skulle købe ål. Fiske-Christian boede i et skur på havnen. han stod udenfor og ordnede fiskene, for indenfor var der ikke plads. Skuret bestod af et forrum, som tjente til en slags køkken og så et rum, som var hans stue. Det var en helt anden verden end noget andet jeg var vant til, og Fiske-Christian selv var helt speciel, ikke så vant til badeværelser eller i det hele taget at blive vasket. Hele hans måde at leve på indbød vist ikke rigtigt til det. Men altså, ålene valgte ham ikke fra, og derfor kunne vi købe vores ål hos ham. Han flåede ålene for min Mormor, havde altid en flok katte omkring huset, som nød godt af dette fiskeaffald. Resten af arbejdet med at rengøre ålene måtte min Mormor selv ordne, når vi kom hjem.

Vi stod i køkkenet og ordnede ålene, og snart kom min tur til at være med, nemlig med at klippe ålene. Jeg tror ikke, jeg var ret stor, før jeg fik lov. Og ålene snoede sig rundt om min arm, når saksen ramte kanterne. Så skulle de skæres i småstykker, kommes i en skål og slagtes, og endnu engang vred de sig som, ja, som slanger, men det har altså ikke afskrækket mig fra af nyde denne spise, Hverken dengang eller nu (men vi har oplevet at invitere gæster, som absolut ikke delte vores begejstring ved stegte ål netop pga. associationerne til slanger, det skal man lige passe på med).

Min Mormor stegte ålene på panden, vendte dem først i mel og brunede dem, skruede ned og lod dem stå, til de var møre. Så kom det specielle ved deres måde at stege ål på, nemlig at der blev hældt eddike på panden, lagt låg på og så blev de dampet kort tid, inden panden blev sat på bordet. Vi fik kun kartofler til og dyppede dem i stegeskyen. Selvfølgelig skulle min Morfar lære os at spise så mange ål, at vores ben kunne nå hele kanten rundt på tallerkenen, når vi var færdige. Men det husker jeg ikke som et problem, altså at nå kanten rundt!

Vores egne børn og svigerbørn er også glade for stegte ål, og det er selvfølgelig noget de har lært hos os, altså ikke på Fejø. Måske vil vi hen ad vejen også kunne lære de små at spise ål her hos Mormor og Morfar?