26-08-2012

Billeder på væggen

Jeg har lige hængt nye billeder af alle børnebørnene op på væggen, bare sådan nogle hverdagsbilleder fra sommeren, sat i ens små rammer, så de danner en helhed. Og så studser jeg lidt over mig selv, hm, var det ikke lige det jeg reagerede på både hos min Mormor og min Mor? Altså at de havde væggene klistret til med familiefotos i alle afskygninger og fra alle perioder af deres liv? Jo, det havde de! Rigtig mange endda. Men man bliver jo hele tiden klogere, også på sig selv, og børnebørnene er i hvert fald et must at have billeder af på væggen som man kan fryde sig over, når man lige går forbi dem.

Min Mormor havde to billeder af min Mor og  Moster som unge piger, de billeder blev jeg aldrig træt af at se på. De to var så forskellige, både af sind og af udseende og alligevel var de bare så tæt knyttede, de to søstre, og havde været det hele deres barndom og ungdom også. Og så havde min Mormor aselvfølgelig bryllupsbilleder af dem, og dåbsbilleder af os børnebørn og senere konfirmationsbilleder osv. I den fine stue hang et billede, som var taget "ude ved Sletterne", altså i min Morfars hjem, et foto taget inde i stuen, hvilket var meget sjældent, idet det har krævet en fotograf med rigtigt fotoudstyr. Men det billede var meget spændende, der stod min Morfar og hans bror som halvstore drenge med deres unge søstre og deres Far og Mor siddende midt i hele flokken. Selv hunden var med på billedet.