09-08-2016

Min Mors hindbær

Det er en stor dag i dag, jeg har lavet den første lille portion hindbærmarmelade af hindbær, som jeg lige har været ude at høste i vores nyanlagte bed.

Og min Mor har været med hele vejen.

Hun havde nemlig et pænt stort hindbærbed nederst i haven helt fra vi var små, så måske det allerede har været der, da de købte huset? I hvert fald høstede min Mor hvert år mange hindbær fra stykket. Og de blev kogt til hindbærmarmelade inde i køkkenet. Disse barndomsskildringer er jo fra før vi fik dybfryser, så man kunne gemme fx hindbær i fryseren og bare koge en lille smule, når man havde lyst. Nej, hele høsten skulle bruges, der skulle koges og fyldes på glas og gemmes væk til hele vinteren. Akkurat ligesom min Mor også henkogte osv Jeg arvede hurtigt min Mors smag for hindbær, og når hun kogte marmelade (eller ofte havde det nærmest konsistens af syltetøj med fine store bær i), ja, så var jeg med påsidelinjen. Men det var nu ikke den nykogte marmelade, der blev til smagsprøver, men derimod det skum, som min Mor skummede af marmeladen, inden den var færdig. Og uhm, hvor det smagte, sød og lækkert hindbæragtigt. Men det var ikke tilladt bare at hå ned bag i haven og forsyne sig fra buskene, det skulle styres, så der blev vinterforråd nok. Meen jeg kan da godt huske, at jeg nogen gange var på hindbærren... Også som voksen skulle jeg gerne en lille tur ned i haven, af samme grund.  Selv på sine ældre dage blev min Mor ved med at forsyne os med hindbærmarmelade. De havde et "pulterrum" ovenpå, hvor alle glassene med gemmesager blev sat hen. Og der kunne vi så forsyne os, når vi var hos dem. Blot der var så meget til dem, at der kunne laves en lagkage og smøres et stykke franskbrød med hindbærmarmelade i ny og næ. Min Far var ikke så vild med hindbær, der var sten i ( og når man var fra de årgange, hvor man havde fået gebis forholdsvist tidligt, så kunne det være en kamp at klare alle hindbærstenene). 

Men altså i dag dufter mit køkken også af nykogt hindbærmarmelade,