03-05-2016

På ferie hos Moster og Onkel Tage

Hele min barndom har jeg tilbragt adskillige ferier i Nakksov hos min Moster og Onkel. For nylig opfordrede Lollandbibliotekerne folk til at skrive deres barndomserindringer fra Lolland. Men jeg er jo ikke barnefødt på Lolland, som jeg kan jo ikke rigtig regnes med. Men jeg skrev alligevel under overskriften "Ferienbarn i Nakkskov" og i første omgang skrev jeg 12-14 sider. Hvis jeg skulle gøre mig håb om at de overhovedet ville beskæftige sig med teksten, skulle den ned på ca.  4 sider. Det kom den også, der var en del meget personlige ting, som jeg redigerede ud. Og så sendte jeg teksten. Og i dag har jeg så fået en venlig mail tilbage fra Alfred, som er tovholder på projektet. Han ville gerne bruge teksten, selvom det bare er feriebarnet, der fortæller. Og om jeg ikke havde nogle billeder også? Men det har jeg så at sige ikke. Jeg har fundet et bryllupsbillede af de to, et drengebillede af Jan og Tom, et lillepigebillede af mig i Mosters grønne smocksyningskjole og endelig et billede fra min konfirmation. Det må kunne bruges til den indledningsside, som de gerne vil lave. Nå, jeg håber at de enten kan bruge disse billeder eller lave noget andet forside. Spændende hvis det ender med at teksten bliver trykt!