12-06-2012

De flittige hænder

Dette er ikke en Mormorhistorie, i al fald ikke udelukkende en historie om mormødre, men mere om alle bedsterne, eller måske rettere sagt en historie om hvordan hænderne aldrig har hvilet uden at have nogen sysler i gang...

At kvinderne i familien altd har været beskæftiget med håndarbejde eller reparationsarbejde (stopning af strømper fx) har jeg fortalt andre steder, men mændene er også et kapitel værd.

Min Morfar, min Farfar og min Far lavede også "håndarbejde". De var alle tre meget praktiske, kunne lave meget af det, der skulle laves i et hus, fra tapetsering til havearbejde. Ok, nu overdriver jeg, men altså de var praktisk anlagte. Men de lavede altså også en slags håndarbejde inde i huset, hvor de ligesom konerne sad med deres håndarbejde om aftenen.

Min Farfar, som havde fisket i sine unge dage og derfor været vant til at binde garn, fandt på at lave knyttearbejder, og han producerede indkøbsnet og ophæng til blomsterkrukker osv. Han sad ved sit spisebord og havde spændt knyttegarnet fast på bordet. Måske kom der lidt mærker på bordet, men det var der ikke noget at gøre ved. De ting, han lavede, var fine, jeg har stadig et indkøbsnet, som han lavede.

Min Morfar begyndte at lave "håndarbejde" på sine gamle dage, det var spild af tid med alt det fjernsyn (som de også fik ret sent), så han ville også lave noget, når nu min Mormor altid var i gang med sine store stramajbroderier. Så min Morfar kom i gang med at sy ryatæpper og -puder. Han forsynede hele familien med puder og også vægtæpper i det omfang, de ville have dem. Det var nemlig  lidt omdiskuteret det der med ryatæpper, men min Mor fik et stort et med solvognen som motiv. Og det hang på hendes væg, indtil vi tømte hendes hus efter hendes død. Puderne var dejlige, og på farverne (orange og brune) kan man se, hvornår hans nye hobby startede!

Min Fars sysler var mange og variede gennem tiden ( hvad de andres nok også har gjort, men jeg husker selvfølgelig mest det, de lavede sent i deres liv). Han lavede legetøj til min lillebor og mig, det vil jeg fortælle om et andet sted. Da vi var små, lavede han fx også bøjler, som han viklede plasticsnore omkring, sådan nogle som kan købes i retrobutikker nu. Og lampeskærme hvor der også blev viklet plasticstrimler omkring skærmstativet, vi havde en lampe i stuen med bøjelige arme og tre skærme i tre forskellige farver! Men sådan en ser man også i retroopstillinger i dag. Han lavede "løvsavsarbejder", bla en stor opsats med nisser til at sætte lys i. Den er meget stor og fylder meget, og helt ærligt ikke brugt så mange gange, men hvem ved, måske kan den ride med på næste retrobølge?

På et tidspunkt fik han en drejebænk på sit værksted, og så lavede han lysestager og skåle og æsker - de flotteste man kan forestille sig, bla af stykker af vores gamle valnøddetræ. I øjeblikket er det meget smart at have sådanne trævarer i sin stue, og dem min Far lavede kan sagtens leve op til standarden. 

En af de bedste gaver, jeg har fået af ham, mens jeg selv har haft familie, er et fødselsdagsbordflag, som nu nok er ca. 30 år gammelt. Det er så sirligt lavet med afrundede hjørner, lakeret så det står i naturtræsfarve og med et lille flag i toppen. Det står altid på bordet, når nogen i huset fejrer fødselsdag. Det er jeg meget stolt af.

Ikke alle disse ting blev fremstillet inde i stuen, men alligevel var det jo en form for "håndarbejde", og ofte var der småting og montering, som skulle foregå indendørs om aftenen.