07-06-2012

Overtro

Jeg spildte salt på køkkenbordet, og hurtigere end jeg kunne nå at sige hov, havde jeg taget et saltkorn og kastet det over min venstre skulder. Jeg når ikke at tænke, at hov, nu må jeg hellere passe på, at jeg ikke skal græde lige så mange tårer, som jeg spildte saltkorn - jeg gør det bare som en refleks.

Og ja, det har jeg selvfølgelig fået med fra min Mormor. Hun var overtroisk, og man måtte i hvert fald ikke udfordre skæbnen (begå hybris) ved fx at sige, at "jeg bliver aldrig syg", så skulle man skynde sig at banke under bordet for at afbøde nemesis ved udsagnet (selvom min Mormor ikke brugte begreber som hybris og nemesis). Og en sort kat kunne give hende voldsom hjertebanken. Og så det med saltet, det skulle man være omhyggelig med - og det er jeg også, og det har også smittet af på i hvert fald en af mine piger, som ligesom jeg kaster lidt salt over venstre skulder - bare for en sikkerheds  skyld...