29-05-2012

Pinse

Vi har lige nydt en dejlig pinseweekend med besøg af nogle af børnebørnene, pinse med hygge og sjov og dejligt vejr.

Men for os er pinse tæt forbundet med Fejø, med Dybvig havn og med min Mormor og Morfar.

Jeg har tilbragt ALLE mine barndoms- og ungdomspinser på Fejø. Det var selvfølgelig, fordi sejlklubben, hvor mine forældre havde deres båd, hvert år arrangerede pinsestævne ved Dybvig med fest og hygge og ikke mindst kapsejlads 1. pinsedag. Og da min Mormor og Morfar boede lige ud til havnen, blev det også tæt knyttet til dem at holde pinse. Vi startede hjemmefra om fredagen eller i helt gamle dag om lørdagen (som var både skole- og arbejdsdag dengang). Man skulle helst ikke komme alt for sent til Fejø, for havnen blev lynhurtigt fyldt på med sejlere fra hele Lolland-Falster og Sydsjælland. De fleste år var havnen så fyldt, at man kunne gå fra kaj til kaj hen over bådene. Om lørdagen var der herlige gensyn med sejlere fra de andre klubber, og om søndagen var der kapsejlads. de store både sejlede Femø rundt, og mange år var der jollesejlads ud for havnen. Jeg har selv deltaget, dengang jeg sejlede optimistjolle. Og om aftenen var der fest på kroen! Som jeg husker det, var vi faktisk ikke så gamle. før vi fik lov til at deltage i festen, der var masser af voksne og altså også unge med. Fejøboerne var ikke altid så glade for denne sejlerfest på kroen, for ofte kunne de ikke finde deres cykler næste morgen. men - men de stod jo bare nede på havnen, hvor de havde bragt nogle trætte sejlere ned om bord på deres både. 2. pinsedag om mandagen gik turen igen hjemad til hverdagen.

Disse sejlerstævner, som også havde været en stor del af mine forældres ungdom, betød rigtig meget for os. men jeg tror, at de fik ekstra stor betydning for vores familie, fordi min Mormor og Morfar boede så tæt på havnen, at de nærmest var en del af festen. Og fest var der også hos dem hele pinsen.

Og pinsefornøjelserne blev for os ekstra dejlige, idet min Mormor og Morfars hus bare var åbent for familie og venner hele pinsen. De var altid meget gæstfrie, og altså ikke mindst i pinsen. Min Morfar var toldopsynsmand og havde som sådan lov til at flage med splitflag fra flagstangen i deres have, og flaget blev sat hver morgen i pinsen. Alt afhængigt af vejret var der gæster indenfor eller allerhelst ude i forhaven, hvor alle havemøbler og spisestuestole kom i brug. Der kom gæster fra Sjælland, nogle af min Mormors søskendebørn, min Morster og hendes familie, min Mors Moster fra Femø, og så var der alle vores venner, der som regel også lige var et smut forbi, i hvert fald til kaffe, men også gerne til et måltid mad.

Og mad skulle der til, når det var pinse, syltede fisk (hornfisk eller ål fx), rejer, frikadeller osv. Min Mor og min Moster og moster Johanne blev sat i gang i køkkenet, så der kunne blive nok til alle. Hvis der ikke var siddepladser ved spisebordet i stuen, kunne der også sagtens sidde nogen omkring sofabordet. 

Men vi delte vores besøg mellem Mormor og vores venner i bådene på havnen, og vi skulle jo under ingen omstændigheder sove i deres hus, så var der mere plads til andre gæster.

Mon ikke min Mormor har været godt brugt oven på sådan nogle pinsedage? Det tænkte jeg aldrig på som barn, men jeg havde en meget klar opfattelse af, at de begge to nød deres mange gæster og de festlige dage til pinse. Og om aftenen blev flaget strøget igen på den omhyggelige måde, der var kendetegnende for min Morfars forhold til flaget.