24-09-2015

Mormormad

Det er efterhånden en entydigt begreb, Mormormad. Sådan lidt gammeldags, god mad uden de store armsving hverken hvad ingredienser eller tilberedning angår.

Vi har som alle andre familier vores mormormad. 

Da vi varbørn og kom til Fejø hos Mormor og Morfar, havde vi også forventninger om noget dejligt mad. Og min Mormor gjorde sig også alverdens anstrengelser for at gøre det godt for os. Hun bagte franskbrød og leverpostej, som egentlig bare var Amofranskbrødet og leverpostejer af den færdige blanding fra Brugsen lavet med en mælkestuvning som grundlag, men det smagte, også fordi man forventede det. Og det blev hun ved med meget længe, jeg kan huske at det også var på programmet, da vores ældstebarnet kom med over til Oldemor Marie. Men ellers var det fisk, som hun forkælede os med. Som jeg har fortalt andetsteds fiskede min Morfar selv, og ellers købte de hos Fiske-Kristian henne på havnen. Og så blev der ellers kræset med stegte ål, det er der jeg har lært at tilberede og spise ål (ellers tror jeg helt sikkert, det kunne have været noget af det, jeg ville have taget afstand fra). Men også torskerumper var en stor delikatest, som nok mere var hverdagsagtige, med Mormors hjemmerøgede sennep til. Detvarmoderne som ordet siget  enden af de små torsk, som blev paneret og stegt hele med ben i. Nøj, hvor det smagte godt. Det laver jeg stadig, dog er rumperne nu uden ben, men senneppen er den samme. Til historien hører også, at min Morfar altid fik særretter i form af fisk uden rasppanering, han ville ikke have kage på sin mad, så der blev altid lavet en særoptionen til ham, hvor fisken kun blev vendt i mel, før den blev stegt. Og til højtiden over alle højtider på Fejø, pinsen, blev der disket op med kogte rejer, syltede hornfisk eller ål (til hverdag kunne vi godt få syltede ålekvabber, som faktisk også smager godt). Rejerne fik vi kun, hvis vi selv kunne pille, så vi var ikke ret store før vi kunne mestre denne disciplin. 

Min Mormors fødselsdagstraktement er et kapitel for sig, helt bogstaveligt. Vi fik selvfølgelig også lagkage i Nykøbing, meget traditionel. Det var min Mormors også, men hun var selv noget af en lækkermund, så der skulle gode sager til. Lagkagebundene købte hun hos bageren, der var en super bager"oppe på hjørnet", mere om dem en anden gang. Og der blev lavet creme, altså lavet creme med æg ogmaizena osv. Og så brugte min Mormor abrikoser som frugt, hvor vi andre brugte syltetøj. Hun kogte mos af dem og pyntede lagkagen med halve abrikoser. De var jo fra dåse, men alligevel. Og så blev der ikke sparet på flødeskummet udenpå lagkagen og indeni. På det øverste lag var der chokolade, smeltet overtrækschokolade, hvor så flødeskummet kravlede indover i kanterne. Det smagte godt, men stærkt for os børn, som kun var vant til brun glasur og syltetøj. Hvis man fik kakao hos Mormor, var det heller ikke kakao, men chokolade, som altså også for mig var stærkt. Men dette var heller ikke lavet for børnenes skyld. Det var også traktementet, når de fx havde besøg af deres kortklub. 

I Nykøbing hos mine børns Mormor blev der også kræset både for store og små børn, når vi kom på besøg. Når børnene var der selv, fik de altid kartoffelsalat og røde pølser og boller i karry med ris til. Jeg spiste IKKE røde pølser, og børnenes Far spiste ikke ris og dermed ikke boller i karry, så det var simpelthen altid på menuen i Nykøbing, når Mormor skulle lave mad til børnebørnene. Men børnenes Mormor lavede også lækkerier til os alle sammen, nemlig kålrouletter, eller som Morfar kaldte dem, frikadeller med pressenning. Det er kræs, men et stort, stort arbejd at lave det. Mormor måtte som regel sætte hele dagen af til det, hvis vi skulle komme til aftensmad. Men vi elskede denne ret alle sammen, også selvom det var kål, som ellers ikke var børnenes livret. Og så lavede Mormor æblegrød til os i mange år. T skaffede æbler fra Fejø, som selvfølgelig var de eneste rigtige for Mormor at koge af. Og så kom hun grøden på henkogningsglas, satte dem op i pulterrummet, så kunne vi bare forsyne os, når vi kom. Men hun lavede selvfølgelig også æblekage til os, når vi kom. Det var hende, der fandt på det der med knuste tvebakker i stedet for rasp til æblekagen, og senere supplerede hun tvebakkerne med knuste makroner. Sådan gør jeg stadig, hvis jeg en sjælden gang laver æblekage. 

Og mine børnebørns Mormor laver også lækkerier til dem, men de er jo godt vante hjemmefra, så det bliver mest til bagværk, de gode boller, franskbrød og leverpostej. Og så får de rødbeder med hjem, og måske et glas marmelade ind imellem. Men endnu har vi ikke rigtig nogle livretter, som er et must, når de kommer. Men måske når de bliver lidt større. Men lige nu er det de voksne, der får Mormormad, her hitter de stegte ål, også hos en af de små piger. Det er selvfølgelig kun her, de får det. Men jeg får også lov at lave andestegenre til dem et par gange om året. Og så er der fiskepålægget, torskesalat, syltede ål, varmrøget laks fx De ter kræs for voksne.