11-05-2012

Knapæsken

Jeg skulle lige finde en lnap til den kjole, jeg havde syet til tøsebarnet. Og fandt selvfølgelig min knapæske frem, der måtte være et eller andet, jeg kunne bruge. Det var der også, fakstisk en knap som engang har siddet i en af mine strikbluser, da jeg var barn. 

Og straks var jeg tilbage til min Mormors knapæske, en brugt cigaræske hvor hun samlede alle de knapper, som selvfølgelig ikke måtte gå til spilde, selvom tøjet måske blev kasseret, altså blev knapperne sprættet af tøjet, inden det blev til klude. Og det var et sjovt stykke legetøj, som jeg gerne ville have frem, når jeg var på besøg. Der var gamle herreknapper, store, sorte og tunge. Og der var de fineste små dekorerede knapper, som sikkert har siddet på en fin bluse af min Mormors, nogle af glas, andre med perlemorsbelægning. Og hvad gik legen ud på? Det ved jeg ikke, bare at kigge og ordne og rode i æsken. Og måske trække nogle af dem på snor. I al fald lavede jeg en snor med en knap, som jeg så kunne svinge rundt, stramme garnet og få knappen til at summe med en fin lyd. Det lyder lidt ligesom historien om, at da vi var børn, havde vi kun en pind at lege med, men der var altså mere i det her, min Mormor syntes jo også, det var hyggeligt, og nogle af knapperne havde også en historie, som hun kunne fortælle - hver gang.

Mine egne børn, eller i al fald ældstebarnet, har leget den samme leg hos sin Mormor. Mon mine børnebørn skal lege med min knapæske? Så skulle jeg måske overveje at skifte den kedelige plastopbevaringskasse ud med en mere spændende æske....