11-09-2015

Henkogning

Alt skulle bruges, gemmes til vinter, hvor vi ikke bare sådan kunne få frisk frugt. Ale mormødrene før mig har gjort det. Det jeg kan huske er min Mormors køkken, hvor der blev henkogt pærer og blommer. Pærer hos min Mormor og Morfar var Claps Favorit eller klapper, som de sagde. På blusset på gasbordet stod den store henkogningkedel, en høj grå zinkgryde med rette sider og med et hul i midten af låget. Der skulle termometret ned, for det var vigtigt at den rigtige temperatur blev opnået, ellers bandt glassene ikke. Pærerne blev skrællet og proppet ned i glassene, og sukkervandet blev hældt over. Så blev der lagt en gummiring og et glaslåg på og hen over en metalbøjle, som holdt glas og låg tæt sammen, indtil processen var slut. Så blev glassene kogt i kedlen, jeg har ingen erindring om hvor længe, men det vigtige var altså at opnå det punkt, hvor glassene "bandt" , dvs at glaslågene sad fast så bøjlen kunne tages af. Så var pærerne henkogt og kunne holde sig hele vinteren. De blev sat over i frugtrummet, og kunne så hentes frem når der skulle laves dessert til gæster, fx os. Så fik vi henkogte pærer serveret på glasassietter med flødeskum henover. Sukkervandet smagte også helt vildt dejligt. På samme måde lavede de blommer, og de blev også senere serveret på samme måde. Alle husmødre henkogte på denne måde. Også min Mor og Moster overtog denne konserveringsmetode, men det ændrede sig nok hen ad vejen. Først eksperimenterende de med at henkoge i ovnen, da de fik gaskomfur med elovn. Det kunne man godt, men der kom jo også en anden konkurrent, nemlig kummefryseren til almindelige hjem. Så kunne man jo bare gemme frugten i friseren og tage op, når man fx ville lave grød eller lidt frisk marmelade. Pærer egner sig nu ikke så godt til fryser, så lige netop dem fortsatte de med.

Min Mormor lavede også de lækreste sveskeblommer, som ledsagede alle vores frikadellemåltider vinteren igennem. Vi spiste blommerne til maden, og sukkervandet blev dryppet i pandesovsen, som så smagte helt specielt af sødt og stegt kød. Min Moster lavede syltede asier, hun dyrkede dem ikke selv, men købte. Det var et stort arbejde at skrælle de store frugter, der skulle smages på dem alle sammen, så der ikke var nogen bitre imellem, de blev kasseret. Og så skulle de tilberedes på samme måde som vi nu laver rødbeder, altså bare syltes, ikke henkoges. 

Æblerne blev gemt i frugtrummet, de kunne holde sig et stykke tid, men det kunne jo ikke undgås at de hen ad vejen smagte af hengemt og rynkede og tørre blev de også. Så blev de sidste som regel brugt til en ordentlig portion æblegrød, som med lidt Atamon kunne holde sig et stykke tid.

Om jeg henkoger? Nej, det har jeg aldrig prøvet. Mens vi havde "de gamle" holdt de os jo med henkogte pærer, og så må man jo nok også sige, at desserten ikke er så populær mere. Og så spiser vi pærerne friske. De smager ikke så godt, men man kan jo også få pærer på dåse. Undskyld, Mor og Mormor, de kan jo ALDRIG er State jeres henkogte pærer. 

PS Billedet har jeg fundet på nettet, faktisk et sted hvor man sælger disse gamle zinkgryder og baljer - til pynt!