03-07-2015

Er det mon rødt spind?

Simon er på sommerferie hos os, han følger lige i hælene på Morfar, når vi går og nusser i haven. Jeg viser ham mine flotte roser, vi dufter og sammenligner. Pludselig får jeg øje på nogle blade, som ser mærkelige ud, skal lige spørge Morfar, hvad det kan være? Og så er erindringer der - om dengang:

Jeg er på ferie på Fejø hos min Mormor og Morfar. Hvis jeg vil have selskab, kan jeg følge i hælene på min Mormor og "hjælpe" hende, men hun tilrettelægger ikke sin dag for at underholde mig. Der er jo også legekammeraterne hos naboerne, men jeg har aldrig været ked af mit eget selskab, så jeg er tit bare for mig selv. Mine bedsteforældre skal passe deres dont, og det er om sommeren frugthaven. Hele tiden skal de holde øje. Der skal tyndes ud i æblerne, og alle disse små æbler, der falder til jorden, bliver til legetøj senere. De skal holde øje med udseendet af blade og frugter for at se, om noget skal plejes ekstra. Og så kan min Morfar komme ind med et blad fra et frugttræ. Så samles de to gamle hen over spisebordet, de henter det lille forstørrelsesglas, som altid ligger fremme på skrivebordet bag spiseborgdet, for nu skal der ses grundigt på bladet. På bagsiden anes nogle bittesmå, røde dyr, en slags edderkopper. De er meget alvorlige, det er jo deres brød, så frugthøsten er vigtig. Skal de nu i gang med at sprøjte eller går det for denne gang? Jeg fornemmer alvoren, det er ikke lige nu, jeg skal plage om et eller andet, så jeg venter bare til de er færdige og har afsagt dommen. Hvis det ER alvorligt, bliver sprøjten kørt frem, og så skal de i gang begge to. Iført noget bestemt gammelt tøj til formålet, og så er der ellers forbud mod at være udendørs, mens de sprøjter. I dag ville man jo korse sig, hvis nogen sprøjtede så tæt på huset og i øvrigt hen over brønden, som ligger lige bag ved huset. Men sådan gjorde alle naboerne også! Man plejer jo altid at sige, at det tog vi ingen skade af, men det er jeg nu ikke helt sikker på, sundt har det i al fald ikke været.