03-05-2015

En fælles interesse for gymnastik

Min Mor gik til gymnastik. Det har været omkring '40, hvor hun var stor pige, men både hun og min Moster, som var et år yngre, gik til gymnastik. Det var hos Agnete, som ledte gymnastikken for pigerne, hvor hendes kæreste, Peter, ledte karlene. Nu er vi jo i familie, idet Peter er Ts farbror, så Agnete er tante i familien. 

Min Mor fortalte altid begejstret om disse gymnastikaftener nede på kroen, hvor de trænede. Og somrene hvor de var til stævner, endda "af øen", hvor de sommetider var helt i Søllested for at give opvisninger. Og om Agnetes gymnastik, som var een slags, hun havde været på Snoghøj, hvor pigegymnastikken var med fejende og bløde bevægelser, hvorimod Peter havde været på Ollerup, hvor det var mere kraftbetonet gymnastik. Det passede jo fint til pige- og karlegymnastik. 

Min Mor havde stadig sin gymnastikdragt fra dengang, en blå sag med et lille skørt og med et emblem på brystet. Jeg tror nok, vi fik lov at lege med den, udklædning, men i hvert fald kan jeg sagtens huske den. 

Min Mor gik ikke til gymnastik som voksen, og jeg har heller aldrig gået til gymnastik ud over det, der foregik i skolen, men jeg fik da en idrætslærereksamen fra seminariet, og har nydt at undervise i idræt, så interessen blev helt sikkert givet videre.

Og nu går flere af vores småbørn jo også til gymnastik...

Så i lørdags var vi til konfirmation på Fejø, en rigtig familiedag med børn og unge og gamle og dem midt imellem. Agnete var også med, hun er efterhånden en gammel dame, faktisk er hun lige fyldt 94, så huskeren er måske ikke helt, hvad den har været, men hun er med hele dagen, sidder stille og roligt og ser godt ud med sin tidlige solbrændthed, hun har allerede været ude og solbade, de har altid gået op i "sundhed", selvfølgelig. 

Jeg sætter mig hen for at snakke lidt med hende, fortæller hende om den flotte oplevelse jeg lige har haft med DGIs verdenshold, og hun lyser helt op og fortæller om sine oplevelser med dem. Og så spørger jeg ind til dengang, hun skal lige have repeteret, hvem min Mor og Moster var, kan ikke huske det. Men ork, Morten Hansens piger, Eva og Erna, dem husker hun da så godt. Og så fortæller hun ellers om Snoghøj og Ollerup (jeg har hørt det før, men nyder at høre hende fortælle om det endnu engang), og opvisningerne og og .... Det var en god stund med minder for mig, og forhåbentlig også for Agnete. På billedet står Agnete med fanen til venstre. 

Så sluttede vi ellers af med at tage billeder af Agnete, og den nye Agnete i familien, dejlig pige på bare 4 år.