11-04-2012

Min Mormors roser

Jeg har roser i min have, jeg har ikke ret meget forstand på hverken dyrkning eller navne eller noget andet, kun dette: jeg elsker roser i alle afskygninger, og det er jeg da helt sikkert på er blevet plantet i mig af først min Mormor og senere min Mor. Men mit forhold til have, da jeg var barn, var ikke ret godt - en have var noget der tog en masse tid og ofte, syntes jeg, havde karakter af pligtagtige-nu-skal-det altså-gøres-i-dag-oplevelser. Sådan har det nok ikke altid været for min Mormor, når det handlede om hendes roser i al fald. Og jeg ville utvivlsomt have kunnet lære en masse, hvis jeg altså bare havde haft interessen for det dengang.

En sommer (eller måske flere?) havde jeg en dille med at tegne roser, jeg havde en skitseblok og blyanter med på Fejø og tegnede min Mormors roser i alle stadier fra bittesmå knopper til flot udspungne roser. Det var rigtig sjovt, og mine tegninger blev behørigt beundret af min Mormor og Morfar.

Jeg har før skrevet om, at en af de dufte, jeg forbinder med min Mormor, er duften af roser. Hun gik nemlig enormt meget op i de forskellige sorter og deres egenskaber, fx duft. Kendte navne på alle de sorter, hun havde i haven, og der var mange, men hendes absolutte favoritter var gule roser, jeg husker desværre ikke nogen navne på dem. Hun rejste tit til Maribo eller Nykøbing på jagt efter en bestemt rose, som lige manglede ind i hendes samling i forhaven.

De sidste roser, min Mormor blev omgivet med, var den overdådige dekoration, vi fik lavet på hendes kiste, da hun skulle bisættes, og selvfølgelig med gule roser.