27-08-2014

Jeg vil ha' min Mor

Sådan sagde Alberte, da hun var lille. Jeg skulle putte hende, men det var hun nu ikke så tilfreds med. Men Far og Mor havde et eller andet for, og så skulle børnene passes af Mormor.

Sådan som min Mormor også skulle passe mig! Jeg har nok heller ikke været mere end et par år. Min Far og Mor skulle til fest på Landbolyst, og hvor kunne de da også få sådan en ide? Sikkert fordi de var unge....

Jeg sidder op i sengen og er meget ked af det, det kan jeg huske. Min Mormor skal nok trøste mig, det er hun god til. Men jeg er meget bestemt og siger:"Min Mor skal komme, og hun skal komme lige med det samme!" 

Jeg tror ikke, jeg fik min vilje, men min Mormor har nok kunnet få mig til ro - jeg var jo glad for hende...