26-07-2014

Solen går ned i en sæk...

og så ved alle jo, at den i morgen står op i en bæk, ikke? Vi var i hvert fald aldrig i tvivl om sandheden i dette udsagn eller i nogen af de andre forudsigelser af vejrfænomener, som de gamle kom med. "Når svalerne flyver lavt, er det imod regn", var en anden vedtaget sandhed. Og det var om aftenen, når havneboerne samledes ovre foran pakhuset, på bænken hvorfra de kunne overskue hele havnen og farvandet ud for Fejø, og altså de forskellige vejrforhold. Det var mændene  ved havnen, der havde denne daglige opgave, også min Morfar. Efter aftensmaden og når han var færdig med de daglige gøremål (der var nemlig også noget, der skulle gøres efter maden), så gik turen ud på havnen for at få en snak. Og grunden til, at jeg kan huske noget fra disse aftener, er, at jeg sommetider fik lov at liste med ham derud. Hold da op, hvor det gjaldt om at være stille, så de helst ikke bemærkede en, for så risikerede jeg jo at få besked om at se at komme hjem. Jo, Hans Hansen skulle altid lige kommentere et eller andet, men jeg var jo lidt genert i det der selskab, så han fandt også hurtigt tilbage til mandesnakken. Det var de almindelige begivenheder på havnen, der var på programmet, men også altid vejret i morgen. Og her kom de gamle vejrvarsler ind i deres snak. Og det passede jo ret ofte, så man skulle tro, at det var havneboerne, der herskede over vejret.

Hvis jeg fik loiv at være der til vi skulle hjem, gik vi sammen, min Morfar og jeg, og når vi kom hjem i køkkenet, havde min Mormor stillet dybe tallerkener og frugtgrøden frem til os. Det skulle min Morfar nemlig have inden sengetid. Min Mormor havde drukket sin aftenkaffe og var sommetider gået i seng. Hun deltog ikke i denne havnesnak (før hun blev meget ældre).

På billedet ses pakhuset, hvor der stod en bænk foran, og her sad havneboerne om aftenen og fik sat hele verden på plads.