11-07-2014

En sommermorgen så lys

En sommersmogen så lys som denne, at vågne langsomt, meget langsomt, så man kun tøvende bliver klar over, at det er rigtig dag. Solen vælder ind ad vinduet i øst, så man nærmest bliver blændet af lyset. Sengen, dynen, hovedpuden er ikke meget for at give slip på en, men dagen skal jo indtages. Jeg vågner hjemme, i min egen seng, føler mig godt tilpas, og tænker på de morgener, hvor jeg er vågnet op hos min Mormor og Morfar på samme måde.

Oppe på loftet, dvs 1. sal, havde min Mormor og Morfar lavet et værelse i enden af det åbne loft. Værelset havde en størrelse så det lige akkurat passede til en dobbeltseng, to sengeborde og en stol. Sengene var med store endegavle, og der var redt med store dyner, også selvom det var sommer. På gulvet ved siden af sengene lå et par lammeskind, så man trådte ud på noget lunt og blødt. Men det lækreste var nu det hvide sengetøj, stivet og knitrende, når man puttede sig ned i sengen. Man kunne slukke lyset i loftet ved at trykke på en knap, som hang ned over sengen i en lang ledning. 

Værelset vendte mod øst, og udenfor på gavlen voksede et pæretræ i espalier op ad væggen. De små, aflange blade på pæretræerne voksede hen foran vinduet og var således med til at give det specielle morgenlys i værelset. 

Det føles som en lykkestund, sådan en morgen at vågne langsomt i lyset fra østvinduet, liggende i den bløde seng.