04-03-2012

Hinne har i hvert fald taget mig hårdt i armen

Min Mormor var god ved os fire børnebørn, når vi var på ferie eller måske bare var der kort for at blive passet af hende. men indimellem var hun nødt til at opdrage på os, måske mest på drengene, jeg kan ikke rigtig huske at hun har været vred på mig. Jeg har sandsynligvis nydt samværet med min Mormor og Morfar, så jeg har ikke haft lyst for at være "uartig". Men altså drengene, og måske specielt den ene af mine fætre, som var en lille rask fyr. Og selvom han måske ikke direkte var uartig, så gik det som regel stærkt, og han fik tit lavet nogle gale streger.

I min Mormors køkken var der et spisekammer med en lille trappe op til, og trinene var meget slidte og glatte og dejlige at bumpe nedad på numsen, det var en sjov leg. Engang hvor mine fætre var hos min Mormor, skulle hun altså både se efter dem og samtidig passe sine almindelige gøremål i køkkenet. Og den lille fætter legede bumpe nedad spisekammertrappen og syntes, det var evig sjov. Han har ikke været ret stor, men altså kunnet snakke. Min Mormor sagde stop, sikkert fordi hun var træt af at høre på hans larm, men det var for sjovt til at stoppe. Så min Mormor tog drengen i armen og trak ham væk fra trappen, meget bestemt, sådan skulle han have det engang imellem.

Da hans Mor hentede ham, kom beklagelsen: Mormor havde slået ham! Min Moster blev selvfølgelig noget forundret, hun kunne godt finde på at slå selv, det gjorde mange voksne dengang, men drengens Mormor skulle vel ikke slå ham? Så hun spurgte ind til, hvad der var sket, og snart ændredes historien sig til at "hinne har i hvert fald taget mig hårdt i armen", og det er vel så forståeligt nok.