24-01-2014

Lillemarianne og købmandens Birgitte

Lillemarianne og købmandens Birgitte.

Der var masser af børn alle vegne i 50’erne, både hjemme i Nykøbing, i Nakskov hos Moster og på Fejø hos Mormor og Morfar. På havnen ved Østerby, Dybvig, boede der mange mennesker i alle aldre, helt unge børnefamilier, ældre mennesker som mine bedsteforældre og gamle mennesker som søskendeparret Dyvig, de sidste fortæller jeg om en anden gang.

Der skulle altså være masser af muligheder for legekammerater, når man var på ferie.

Og det var der også…

Men de fleste af børnene ved havnen var faktisk drenge, og selvfølgelig kunne piger og drenge lege sammen. Men ofte havde drengene jo deres lege, og der var rigtig mange drenge på havnen, Torben og Torben og Benny og Erik og så mine to fætre og somme tider også nogle drenge oppe fra havnevejen. Så det var nu hyggeligt med nogle pigevenner. Og der var de to, Marianne og Birgitte, den første et år yngre end mig, deraf kælenavnet Lillemarianne, og den anden et eller to år ældre. Marianne boede hos Post-Ole og hans kone, Ruth, som var naboer til mine bedsteforældre på den måde, at begge deres frugthaver stødte op til hinanden bagtil. Så man kunne gå imellem husene ved at gå gennem haverne, altså frugthaverne. Birgitte boede hos købmand Nielsen længere henne på havnen. Marianne og Birgitte var ikke veninder, som man ellers kunne tro, sikkert pga aldersforskellen, så vi legede ikke sammen alle tre. Legene med de to piger var ret forskellige, sikkert igen også pga aldersforskellen. Lillemarianne og jeg legede godt sammen, mine bedsteforældre var meget glade for hende, og hun kom også tit hos dem, selvom hun ikke skulle lege. Så snakkede min Mormor gammelklogt med hende. Jeg ved ikke, om man kunne kalde hende ”forkælet”, men hun havde i hvert fald en masse af den slags legetøj, som jeg aldrig fik, fx forskelligt dukkeudstyr. Vi fik altid lov til at slæbe legetøj ud på deres store græsplæne foran huset, hvor vi så kunne lege i timevis med dukkerne, indtil min Mormor kom bagom igennem haven for at kalde på mig. Vi legede selvfølgelig de samme lege indendørs, men Ruth var også god til at lade os eksperimentere med forskellige ting, bla havde vi en overgang meget sjov ud af at lave billeder med et stearinlys og nogle gamle Anders And blade. Vi tændte lysene, og når stearinen blev flydende, hældte vi det ud over det billede, vi gerne ville lave. Når stearinen var koldt og stiv, kunne vi så trække det hele af bladet. At billedet var spejlvendt, ødelagde ikke fornøjelsen. Marianne havde også mange bøger, og da jeg jo altid har været en bogsluger, lånte jeg som regel nogen af hendes bøger, når jeg var på ferie derovre. Engang da vi var lidt større, havde vi fundet på at gå op midt på øen for at købe noget hos… Det var en varm sommerdag, og der var lige lagt ny belægning på vejen. Den ene af os havde et par ”sundhedssandaler” på, den anden gik med bare fødder. Der gik ikke længe, før fodsålerne var fyldt med blødt asfalt, men så delte vi bare sandalerne og gik i hver sin side af vejen og kom på den måde tilbage til havnen med kun hver en fod, der var slemt tilredt. Jeg husker ikke, hvem af os der var så letsindig at gå med bare fødder. Da jeg kom hjem til min Mormor, er jeg sikker på, at hun har syntes, at jeg havde båret mig tosset ad, men så gik hun ellers i gang med at rense min fod med ÆGTE SMØR, så det var en vigtig sag.

Henne hos Birgitte legede vi købmand. Uden for lukketid måtte vi godt være i forretningen, hvis vi ikke ødelagde noget og ikke rørte ved noget, vi ikke måtte. Det har vi nok vidst, hvad det var. Men jeg husker det i al fald som vildt spændende, vi måtte gerne åbne glaskasserne foran disken, hvor der lå hårnet og cykellappegrejer og den slags. Man kan godt undre sig over, at vi fik lov, købmanden eller måske specielt hans kone var ellers ret bestemte, men vi har nok ikke givet dem lejlighed til mistro. Engang havde vi været omme ved stranden for at samle muslingeskaller, store, fine hjertemuslinger. Så fik vi gipspulver af fru Nielsen og lavede små brocher med sikkerhedsnåle. Jeg kan huske, at vi lavede en lille bod udenfor deres stakit, men ikke om vi solgte nogen af de fine brocher.