24-01-2014

I stadstøjet

Hvis du så min Morfar i hans hverdag, ville du måske stille spørgsmål ved hans udseende, hans var praktisk og gammeldags klædt. Og det var ikke det sidst indkøbte tøj, han havde på, når han gik og arbejdede. Tøjet var helt, det skulle min Mormor nok sørge for, men lappet og repareret, det var det. Som andre gamle mænd havde han uldent undertøj på, faktisk det meste af året. Og derover skjorte, "benklæder", altså bukser, som blev knappet med knapper i stedet for lynlås, og som blev holdt oppe med seler. Så havde han vest over skjorten, og hvis det var køligt havde han en ulden striksweater ud over, en såkaldt sømandstrøje. Så kunne han klare sig. På fødderne havde han som regel gummistøvler, praktisk til både have og hav og hvad han ellers skulle lave.

Min Mormors hverdagstøj bestod for det meste af en kittel, ikke sådan en blank en som nærmest er en uniform, men egentlig bare en kjole med knapper ned foran, trekvartærmer og syet af mønstret bomuldsstof. En kittel er jo beregnet til at beskytte det tøj, man har på indenunder, men i den gode årstid havde min Mormor kun underkjole under kitlen, ellers blev det vel for varmt. Når hun var i køkkenet, havde hun et forklæde over kitlen, en ret stort et der gik op foran og var hæftet fast på kitlen med en sikkerhedsmål, og det nåede næsten rundt om hende for neden. Også hun havde støvler på, når hun skulle arbejde udendørs. 

De ville garanteret se sjove ud, hvis vi kunne fremskaffelse et billede af dem i deres hverdagsoutfit.

Men - når de så var klædt om, skulle på besøg, ud at rejse eller andet der krævede lidt mere af dem, ja, så var der ikke noget som helst at udsætte på dem. Min Morfar kom i "kravetøjet", dvs skjorte, slips, vest og jakke/ bukser. Skjorten havde små elastikbånd om ærmerne oppe ved overarmen, sådan at ærmerne ikke blev for lange. Vesten var udstyret med lommer i kæde fra et af knaphullerne og uret var så i en lille lomme foran på vesten. I rigtig gamle dage har han sikkert haft løse flipper på skjorten, men det kan jeg ikke huske. Som overfør havde han en halvleg frakke, hat selvfølgelig og på fødderne støvler eller nærmere støvletter, men det var jo et Damborg. Han var flot! Og egentlig ikke så forskellig fra min Far, han så altså ikke gammeldags ud, forskellen var at når min Fars tøjstykke ændrede sig med moden, så gjorde min Morfars det ikke, så da han blev ældre, blev han gammeldags at se på, men stadig meget elegant, synes jeg. Behøver jeg at sige, at alt tøjet var enten meget mørkeblåt eller sort, undtagen skjorten selvfølgelig, som kun kunne være kridhvid. Det var selvfølgelig min Mormors stolthed, at min Morfar så ordentlig ud, og selvom jeg nok tror, at han også nød at komme ud, så brokkede han sig altid behørigt, når min Mormor hersede med ham for at få ham i stadsen.

Min Mormor blev sandelig også klædt om, når hun skulle noget, fine kjoler med flotte smykker, lang frakke med pelskrave og hat! Og selvfølgelig støvler. 

Der var således ret stor forskel på dem i deres hverdag, og når de var i stadstøjet. Det er der vel stadig, men vi er nok ikke så formelle i vores påklædning, hvis vi fx bare skal ud at rejse eller en tur i byen.