24-02-2012

I mørkningen

Når jeg var på ferie hos min Mormor og Morfar, var en af de dejlige ting, vi gjorde i hverdagen, den, at vi skulle holde mørkning, som min Mormor sagde. Det kan vel mest have været om efteråret og vinteren, hvor det bliver mørkt, inden der skal laves aftensmad.

Men at holde mørkning betød, at min Mormor skulle ind i stuen og sidde i sin stol ved kaminen, og jeg på gulvet eller henne ved spisebordet. Så skulle vi lade mørket falde på UDEN AT TÆNDE LYSET. Det stammede selvfølgelig fra dengang, før de fik elektrisk lys, min Mor havde også været vant til denne stund sidst på eftermiddagen.  

At holde mørkning var noget af det hyggeligste.  Det eneste man kan foretage sig er at snakke, og vi snakkede fornuftigt, bare os to. Sommetider deltog min Morfar dog også, men han ville helst trave op og ned ad gulvet og fortælle historier eller synge. Det var jo også dejligt, så var min Mormor den gode tilhører, spurgte, fik ham til at fortælle mere – og jeg lyttede bare.